Grab'N Go universet
Hvad har drevet os
- siden 2015
Vi startede ud med en vision om at afvikle køerne i frokostpauserne på landets uddannelsesinstitutioner bl.a. ved hjælp af vores Grab’N Go app. Siden da har vi løbende udviklet vores filosofi om en moderne kantine, og hvad sådan en skal kunne. Det betyder, at vi den dag i dag afprøver nye metoder og tilgange til at gentænke kantinen, så Grab’N Go bliver mere end en klassisk “kantine”.
Seneste skud på stammen er koordinering af events samt samarbejde med fredags- og studenterbarer for i større grad at nå ud til de studerende.
I Grab’N Go er vi drevet af den gode oplevelse i hverdagen, og vi brænder for at gøre en forskel!
Vidste du om Grab´N Go?
Ideen til Grab´N Go kom tilbage i 2015, da det gik op for os, at kantiner på uddannelsesinstitutioner har den udfordring, at rigtig mange studerende har pause på samme tid – og ofte en kort pause. På den baggrund udviklede vi Grab´N Go konceptet, og vi var de første på markedet, der brugte en betalingsapp for at få hurtigere ekspeditionstid og kortere køer. I løbet af 6 måneder havde vi et færdigt koncept. Vi tilbød konceptet til 2 uddannelsesinstitutioner og vandt begge – så var Grab’N Go i gang!
Vi åbnede den første Grab’N Go butik på AU Herning i 2015, og i starten af 2020 havde vi 33 Grab´N Go butikker fordelt over hele landet. I forhold til 2019 svarer det til en vækst på 100% i antallet af kantiner.
I slutningen af september 2021 var der i alt 156 ansatte i Grab´N Go fordelt på 33 kantiner rundt i hele landet.